ICSI er forkortelsen for Intra Cytoplasmatisk Sædcelle Injektion (også nogle gange kaldet mikroinsemination), som betegner selve befrugtningen, hvor én sædcelle føres ind i ægget under mikroskop.

Ved ICSI befrugtning af hestens æg, bruger vi en såkaldt mikromanipulator med to tilknyttede joysticks. Det ene joystick bruges til at holde ægget fikseret og det andet bruges til, vha. en meget lille nål, at fange en sædcelle og føre sædcellen ind i ægget. Det er den helt korte beskrivelse af befrugtningen af hestens æg i laboratoriet. Helt så simpelt er det dog ikke. 

Når æggene tages ud af hoppen

Æggene, også benævnt oocytter, produceres i hestens æggestok. Faktisk er alle de æg, som hesten får brug for, allerede dannet før den bliver født. Æggene dannes i det helt tidlige fosterstadie. Æggene modnes enkeltvis. Under ægudtagningen tager vi æg ud, som befinder sig i forskellige stadier af modningsprocessen. Fælles for dem er, at de skal gennemgå en modningsfase, før de er klar til at blive befrugtet. Omkring 60% af de æg vi får ud under ægudtagningen modnes og er klar til at blive befrugtet.

ICSI-embryon

Når æggene er befrugtet, placeres de i et særligt medie og dernæst i en inkubator, der efterligner forholdene i hoppens æggeleder. 

I løbet af 7-10 dage, kan vi se, om det befrugtede æg har udviklet sig til et embryon. Embryonet kan enten overføres direkte til en synkroniseret rugehoppe eller fryses ned og tøs op, når en egnet rugehoppe er klar. Fryseprocessen og optøningen påvirker ikke drægtighedsraten, derfor fryser vi de fleste ICSI embryoner.

På billedet ses et flot ICSI-embryon og længere oppe på billedet ses nogle andre æg, der er begyndt at dele sig, men siden er gået i stå. 

Embryoner

oprensning af sæd

Sæd

Oprensning af sæd

Inden vi befrugter æggene oprenses sæden. Det kan gøres på flere forskellige måder, men målet for dem alle er grundlæggende at sortere sædcellerne og rense sæden, så den er fri for bakterier og snavs. I vores laboratorie er vi desuden i stand til at sortere sædcellerne baseret på DNA-fejl. Resultatet er, at kun de bedste sædceller (sædceller med lav DNA fragmentering) bliver brugt til at befrugte æggene. Denne mulighed er helt essentiel til hingste, hvor kvaliteten af sæden er tvivlsom.
Du skal dog stadig huske på, at kvaliteten af hoppens æg også spiller ind i det samlede resultat.

Hvilken slags sæd kan man bruge?

Når vi tager æg ud i vinterhalvåret, og efterfølgende befrugter dem, bruger vi frostsæd. Frostsæden er opbevaret i flydende kvælstof, der gør levetiden så godt som ubegrænset. I reproduktionssæsonen, hvor hingstestationerne rundt omkring i verdenen er aktive, bruger vi ofte kølesæd. Vi har et stort udvalg af hingste til rådighed fra både danske og udenlandske hingstestationer. Kontakt os gerne for yderligere information.
Det er vigtigt, at sæden er klar, når æggene er modne og klar til befrugtning. Hvis det drejer sig om sæd, som vi ikke har på lager, er det derfor vigtigt at være ude i god tid. Vi har transportbeholdere, man kan leje til afhentning af sæd – også i udlandet.

 

Hvor meget sæd skal vi bruge til ICSI?

Da man ved ICSI kun sprøjter én sædcelle ind i hvert æg, så giver denne teknik gode muligheder for at benytte sæd fra hingste, hvor der kun er en sparsom mængde sæd til rådighed eller sæd af dårlig kvalitet.

Sæd fra hingste pakkes og fryses typisk i strå af ca. 100 millioner sædceller. En standard insemineringsdosis er oftest mellem 4-10 strå. Benytter man almindelige strå – er det altså ikke nødvendigt at tø et helt strå for at befrugte æggene fra én ægudtagning. Vi kan nøjes med at klippe en lille "bid" af strået. Vi kan derfor bruge det samme strå igen og igen. Ét strå kan oftest klippes i 5-6 klip. Hvert klip kan bruge til én eller flere hopper! Bruger vi strå fra en hingst med god sædkvalitet, som er frosset til ICSI-portioner, kan vi stadig godt nøjes med at klippe et stykke af hvert strå, selvom sæden er mindre koncentreret. Vær dog opmærksom på, at der også findes sæd fra almindelige strå, der efterfølgende er blevet tøet og delt i mindre koncentrerede portioner, for så at blive frosset igen. Det kaldes også ”refrozen semen” eller ”ICSI strå”. Kvaliteten af disse strå er ofte meget tvivlsom.
Er der kun en sparsom mængde sæd til rådighed, vil nogle hingsteholdere kræve, at hoppens æg befrugtes vha. ICSI.

hvor meget sæd

Betingelser vedr. sæd til ICSI

Vær opmærksom på, at de forskellige hingsteholdere har forskellige betalingsbetingelser for brug af sæd til ICSI.

Vi har et bredt udvalg af frostsæd på lager fra de forskellige hingstestationer, både danske og udenlandske, så kontakt os gerne og hør nærmere.

Frysning af embryoner

Frysning af ICSI embryoner

Langt de fleste ICSI-embryoner vi laver, fryser vi ned via vitrifikation. Denne fryseproces er den mest skånsomme for embryonerne. Frysning af embryonet påvirker ikke drægtighedsraten. Årsagen her til er, at embryonerne er små.

Vitrifikation er en proces, hvor embryonet først udsættes for en høj koncentration af kryoprotektive stoffer. Herefter overføres embryonet direkte til flydende kvælstof.

Frysningen af embryoner muliggør en stor fleksibilitet i forhold til at finde den helt rigtige rugehoppe. Først når den er klar, tøs embryonet og overføres til rugehoppen. Når embryonerne ligger i flydende kvælstof, er holdbarheden ubegrænset.